Professionel forædling til økologi: Barrierer og markedsudvikling

Professionel forædling til økologi: Barrierer og markedsudvikling
Projektansvarlig

1.

Der var i projektet planlagt møder med de store forædlingsvirksomheder. Det forholder sig således, at de involverede parter samtidig deltager i en række andre projekter og aktiviteter indenfor økologi. Det er de samme få personer, som er involveret, hvilket er tegn på en stor velvilje over for økologien, men det udgør samtidig kun en marginal del af deres indtjeningsgrundlag. Deres deltagelse er ulønnet, og det er vigtigt, at det ikke tidsmæssigt fylder for meget. For at undgå en tidsmæssig belastning, er emner derfor drøftet i andre sammenhænge. Det var planlagt at afholde et afsluttende møde i slutningen af året. Men pga. for mange andre planlagte møder i andre projekter og koordineringsaktiviteter, som involvererede de samme personer (3 heldagsmøder indenfor cirka en måned), blev det vurderet, at en udsættelse af det afsluttende møde var nødvendig for at sikre en tilfredsstillende deltagelse og velvilje blandt forædlerne. Mødet afholdes i stedet i 2014.

 

2.

Det var i projektet planlagt, at resultater skulle fremlægges på en konference. Der er blevet fremlagt resultater i forbindelse med et møde i det europæiske konsortium for økologisk planteforædling – ECO-PB og i forbindelse med møder i projektet COBRA, et europæisk projekt om økologisk planteforædling, som er opstået som en udløber af indeværende projekt. Men ikke på en konference, da den oplagte mulighed ikke har været til stede.

 

3.

I december 2012 blev der afholdt det første møde i erfagruppen for mikroforædlere. Disse forædlere har forskellig baggrund, men fælles for flere af dem er, at de har et andet arbejde ved siden af forædlingen. Derfor er det ikke muligt for dem at afsætte tid til de i projektet planlagte 5 møder på et år. Der er stemning for 2 årlige møder i gruppen, og derudover deltagelse i andre relevante aktiviteter. Derfor er der i alt kun afholdt to møder i gruppen (andet møde i maj 2013), flere af gruppens medlemmer har dog deltaget i andre aktiviteter i projektet.

Et møde i november måtte aflyses pga. for få tilmeldte, der er dog fortsat god opbakning til gruppens eksistens blandt gruppens medlemmer – og mødet blev derfor udsat til februar.

Forsider og rygge til ringbind

Forsider og rygge til ringbind - Professionel forædling til økologi: Barrierer og markedsudvikling

Invitation til erfagruppemøde på NordGen i Alnarp, Sverige

Invitation til den 3. februar 2014

Referat fra erfagruppemøde den 3. februar

Referat fra møde på NordGen den 3. februar

PowerPoint - Professionel forædling til økologi

PowerPoint af Tove Mariegaard Pedersen fra møde den 28. maj 2014.

Slutrapport FØL

Afsluttende rapport for FØL 2014 for 5919 - Professionelforædling til økologi